Uanset om du er en erfaren krydstogtsgæst, eller det er din første gang ombord på et krydstogtskib, så har vi samlet en masse nyttig information til dig. Vi anbefaler at du læser det i gennem inden afrejse.


 

Bagagemærker?

Du vil typisk få dine bagagemærker tilsendt sammen med din billet. Hvis ikke du har modtaget bagagemærker, bliver de udleveret af skibets personale, når du tjekker din bagage ind i havnen.

Det er også altid muligt at få nye bagagemærker ved check-in skranken i havnen, hvis du har glemt eller mistet dine bagagemærker. Bemærk, at der typisk ikke er klister på bagagemærkerne, men at de blot skal hæftes sammen med en hæftemaskine. Det kan du enten gøre hjemmefra eller få hjælp til det i havnen.  

 

Beklædning

Det er enkelt at planlægge, hvad du skal have med på krydstogt. Om dagen har du brug for almindeligt tøj alt efter vind og vejr. Lidt pænere tøj er påkrævet til om aftenen og kan sammenlignes med, at man spiser på en pæn restaurant. På et 7 nætters krydstogt er der typisk to formelle aftener, og det er derfor en god idé også at pakke kjole, jakkesæt og slips. Bemærk, at skibets aircondition kan føles kold. Vi anbefaler, at du pakker en lille håndbagage med det, du har brug for til de første par timer ombord, da det kan tage lidt tid, før bagagen bliver bragt til din kahyt. Aftenpåklædningen kan variere fra rederi til rederi og fra dag til dag. Læs mere om rederiets specifikke dresscode under Skibe og rederier og få en guide til, hvad du skal pakke i din kuffert her. 

 

Bestilling af krydstogt

Hvis du har specifikke ønsker med hensyn til tid og rejsedestination, så anbefaler vi, at du begynder planlægningen i god tid. Hvis du derimod er mere fleksibel med tid og sted, så er det ofte også muligt at finde et godt tilbud kort før afrejse. Hos MyCruise sætter vi en ære i at hjælpe dig med at finde lige netop dit drømmekrydstogt, og du kan altid kontakte os for et uforpligtende tilbud. Kontakt MyCruise. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du altid opdateret om de bedste tilbud og de mest fantastiske krydstogt til hele verden. Tilmeld her.

 

Check-in online

Hvis du skal sejle med MSC Cruises, Costa Cruises, Carnival Cruise Line, Princess Cruises eller Holland America Line, så får MyCruise først frigivet billetterne, når du/I har foretaget et online check-in. Derfor er det vigtigt, at det gøres hurtigst muligt efter modtagelse af bookingnummer og andre informationer fra MyCruise. Du foretager online check-in på det pågældende rederis hjemmeside, hvor du skal bruge pasoplysninger, afrejsedato, bookingnummer osv. Husk, alle passagerer, der rejser sammen, skal foretage online check-in. Læs mere om online check-in her.

 

Check-in på skibet i havnen

Tag dit pas og dine rejsedokumenter med hen til skranken i cruiseterminalen i havnen, hvor du bliver tjekket ind, og dit nøglekort bliver udstedt. Nøglekortet fungerer som dit identifikations- og betalingskort ombord. Bemærk, på Costa Cruises skibe ligger nøglekortet i kahytten.

 

Graviditet

Gravide kvinder kan rejse på krydstogt, såfremt krydstogtet er afsluttet inden den 24. uge af graviditeten. Vær opmærksom på, at rederierne kræver, at gravide kvinder medbringer en lægeerklæring, hvorpå der står, at man er egnet til at rejse, og hvor langt man er henne i graviditeten. Lægeerklaringen skal være på engelsk. Har du spørgsmål, kan du altid kontakte MyCruise.

 

Ombordstigning

Tidspunktet for ombordstigning er angivet på billetten. Hvis du ikke er ombord på skibet mindst to timer før skibets planlagte afgangstidspunkt, antages det, at du ikke skal med, derfor anses bestillingen som afbestilt, og du mister din indbetaling. Det er derfor meget vigtigt, at du overholder de tider, som er angivet i din billet, og vi anbefaler, at du går ombord i god tid. Bemærk, at du altid kan ringe til skibet eller MyCruise, hvis du bliver forsinket – tlf. nr. står på din billet.

Vi anbefaler, at du pakker en lille håndbagage med det du har brug for til de første par timer ombord, da det kan tage lidt tid, før bagagen bliver bragt til din kahyt.

 

Parkering

De krydstogtskibe, der har afsejling fra København, vil i langt de fleste tilfælde sejle fra den nye krydstogtterminal, Oceankaj (Ocean Port) i Nordhavn. Det er muligt at benytte den offentlige parkeringsplads, som ligger ca. 50-100 meter fra skibene. Der er plads til ca. 200 biler, og det er en betalingsplads uden mulighed for forhåndsreservation. 

 

Pas

Det er altid dit eget ansvar at medbringe de nødvendige papirer og dokumentation på krydstogtrejsen, herunder pas og visum.Dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter afrejsedatoen. Kontroller venligst, at navn i pas og bookingreservation er identiske. Vær opmærksom på, at MyCruise opkræver et gebyr, hvis navnet i bookingreservationen skal ændres. Rettelse af navn koster fra 500,- pr. person.

Børn og spædbørn skal have eget pas. Børn der rejser med andre end deres forældre og/eller med forældre med andet efternavn, bedes kontakte os inden afrejse. MyCruise er ikke ansvarlig for følgerne af manglende eller ikke gyldigt pas.

Rejsende kan nægtes adgang, hvis passet er beskadiget. Du kan læse mere om de gældende pasregler på politi.dk Bemærk, at særlige regler gælder for USA, også på transitbesøg. Se information om rejseregler til USA her.

 

Sygdom og handikap

Har du et fysisk handikap eller er i medicinsk behandling skal du, når du bestiller din rejse, eller så hurtigt som muligt efter, tilstanden opstår, skriftligt informere MyCruise om eventuelle medicinske eller fysiske forhold, som kan kræve behandling eller pleje i løbet af cruiset. Informationen skal inkludere eventuel brug af specielle faciliteter og tjenester, da de fleste skibe tilbyder specielle handikapkahytter. Gæster som bruger kørestol skal selv medbringe denne. Som tommelfingerregel skal gæster med handicap eller medicinsk behov kunne klare sig selv eller rejse med én person, som kan bidrage med al nødvendig hjælp. Medbringer du livsvigtig medicin på ferien, anbefaler vi, at du får lavet et medicinkort hos din læge, som du medbringer på turen. Vær opmærksom på, at det i enkelte havne, hvor skibene lægger til via tender-både, ikke er muligt at komme i land, hvis man sidder i kørestol.

 

Vaccinationer

Til enkelte rejsemål kan det være nødvendigt med vaccinationer mod sygdomme som smitsom leverbetændelse, gul feber, meningitis og lignende. MyCruise anbefaler derfor, at du tjekker med din egen læge for information og anbefalinger angående eventuelle vaccinationer gældende for rejsemålet.

 

Valuta

Vi anbefaler, at man medbringer lokal valuta samt/eller et af følgende kreditkort: Eurocard/ Mastercard, American Express, Diners eller Visa/Dankort. Hotellerne kræver ofte et kreditkort, de kan skrive regningen på. Også ved leje af bil er kreditkort nødvendigt. Uanset hvor i verden du rejser, er US Dollars anerkendt som valuta, der enten accepteres direkte eller nemt kan veksles ombord på skibet eller i land. Vær dog opmærksom på, at den kurs skibene tilbyder, kan være dyr, og det kan derfor være en god idé at medbringe lokal valuta hjemmefra. Du kan benytte Euro og Dollars ombord på de fleste skibe. Bemærk, at ikke alle skibe accepterer MasterCard Direct eller Visa Electron.

 

Visum

Vær opmærksom på, at der til flere lande kræves et visum og ofte et visum med multiple entry (flere indrejser). Det er derfor vigtigt, at du inden afrejse kontrollerer, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål samt skaffer eventuelt nødvendigt visum. MyCruise er ikke ansvarlig for følgerne af manglende eller ikke gyldigt visum. Indgår der mellemlanding eller transit i rejsen, skal du være opmærksom på, at der kan gælde særlige visumregler. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmesideBemærk, at for krydstogter til Rusland og Libyen kræves visum, hvis man ønsker at gå i land på egen hånd. Vælger man at tage med på rederiets udflugter arrangerer rederiet visum ombord. Visum til Dubai fås i lufthavnen i Dubai og er gratis for danske statsborger. Du har desuden brug for visum, hvis du rejser til Kina, Indien, Cuba og Australien. MyCruise kan være behjælpelig med at arrangere visum til Australien. Hvis du ikke er dansk statsborger eller har spørgsmål til visumregler kontakt venligst MyCruise for yderligere information.